onsdag den 3. november 2010

Arbejdet med at skaffe DGI mere synlighed på web fortsætter

Et fokuspunkt er at DGI skal være mere synlig i søgeresultaterne hos eksempelvis google. Her kommer et eksempel på hvordan vi arbejder med det.

Udsnit af søgeresultat fra google - søgeordene: løbemotion DGI
Prøv at kikke på urlerne (de grønne links) under disse to søgeresultater fra google. Url'erne begynder med henholdsvis målrettettræning.dk og idrætsforening.dk, men sidetitlen og dermed indholdet (de øverste links) er faktisk fra dgi.dk.

Vi har bedt IT-afdelingen rydde op i mapping (dvs. den måde teknikken forstår sammenhængen mellem DGIs sites), så søgemaskinerne ikke længere registrerer domænenavne som fx. målrettettræning.dk og idrætsforening.dk som værende det samme som dgi.dk. Det skulle minimere omfanget af dobbelt indhold, også kaldet duplicate content. Særligt interesserede kan læse mere om begrebet duplicate content og hvorfor det giver dårlige placeringer i søgeresultaterne hos Google Webmaster Tools. 

Hvad betyder det for vores hverdag?
Kun at du formentlig vil se links som de grønne ovenfor en lille periode endnu, men at de herefter forsvinder. Hvis du fremover mod forventning ser et link til indhold på dgi.dk, men hvor domænenavnet ikke begynder med dgi.dk, må du meget gerne reagere. Skriv gerne en mail til webteam i Vingsted.

NB!
DGI ejer stadig de omtalte domænenavne. Der er altså IKKE ændret i domæneportefølgen.

Ingen kommentarer: